23948sdkhjf

Custommade åbner flagship store

I begyndelsen af det nye år åbner Custommade dørene til sin første flagship store i Christian lX’s Gade i København.
Butikken er centralt placeret i Christian lX’s Gade, hvor flere internationale modehuse har adresse. Åbningen sker i tråd med virksomhedens overordnede strategi om at styrke brandets kendskab og bidrage til et øget salg blandt de eksisterende salgskanaler.

- Vi har længe gerne villet åbne vores egen butik, så alle kvinder endelig kan opleve Custommades univers, og dermed få et endnu tydeligere indtryk af hvem vi er som brand. Det er vores ønske at give dem shoppingoplevelse ud over det sædvanelige, og derfor er alt omkring butikken nedtænkt til mindste detalje, lige fra hvilke materialer vi bruger, indretning til de teknologiske løsninger, der er i butikken, udtaler grundlægger og kreativ direktør, Christian Dam.

- Vi har ledt efter den helt rigtige placering til vores butik, og vi er ikke i tvivl om, at Christian d. lX’s gade passer perfekt til den butik, vi ønsker at skabe og glæder os til at vise frem, fortsætter han.

Butikken er indrettet og tegnet af arkitektfirmaet Leif Jørgensen Architects, som er kendte for butiksindretninger for blandt andre den seneste Louis Vuitton og Storm.

- Da vi startede designprocessen, var det først og fremmest vigtigt at integrere Custommades historie og brandets tydlige dna. Vores ambition var derfor at designe en nyskabende og arkitektonisk smuk butik, som skiller sig ud fra mængden, blandt andet ved at bruge nogle af de bedste materialer og sideløbende sikre, at Custommades identitet vil stå tydeligt frem, udtaler arkitekt Leif Jørgensen.

- Som en modpol til den smukke og tunge klassiske facade af bornholmsk granit har vi valgt at indrette butikken som et lyst og let gallerirum. Tøjet skal være i fokus bliver derfor iscenesat blandt masser af lys, glas og spejle, som får væggene til at svæve, og man derfor ikke helt kan definere, hvor fladerne starter eller slutter, siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079